Quantcast
Channel: The World According to Mitzie Mee dansk » Chicago
Viewing all articles
Browse latest Browse all 5

Chicago backpackers

$
0
0

Vi ankom til Chicago igår efter en 9 timer lang flyvetur, som gik fint udover at jeg på et tidspunkt troede, at jeg havde sat høretelefonerne i min iPhone og derfor ikke kunne forstå at volumen var så lav. Jeg skruede helt op og opfattede først lidt for sent at høretelefonerne IKKE var koblet til og højttalerfunktionen derfor sørgede for, at mine stakkels medrejsende blev ufrivilligt eksponeret for Ace of Base ’All that she wants’. 

Vi ville egentlig have været direkte videre til Las Vegas men det viste sig, at det ville koste os 200$ ekstra pr. person at ombooke de oprindelige billetter fra lørdag til torsdag, så vi besluttede os for i stedet at se lidt nærmere på Chicago.

Vi tog med Airport Express minibus ude fra lufthavnen og bad om at blive sat af i et område med mange hoteller. Chaufføren standsede udenfor Hyatt og sagde at der fandtes en del i dette område. Dog så de fleste hoteller vi passerede ud til at koste en hel del mere end hvad vi havde budgetteret med, så vi gik ind på Starbucks, fik lidt at drikke og gik på internettet. Under lavmælte protester fra Trine fandt jeg Getaway hostel,  til 65$/pers. for 2 nætter. Vi tog en taxa derud og var fremme ved 20.30 tiden igår.

Trine har altid haft lidt svært ved at se det charmerende ved sovesale og delt bad og toilet, så hun var meget skeptisk. Det er hun stadigvæk, men jeg tror hun har resigneret og accepteret situationen. Det hjalp også lidt på det hele at der i nærheden ligger en Subwayrestaurant hvor vi kunne gå op og trøstespise lidt.

Getaway hostel er et typisk amerikansk hostel. Der er ingen curfew og man må gerne drikke alkohol. Standardklientellet er nok ca. 10 år yngre end vi er, så der har været larm gennem hele natten. Det ligger i et rigtigt hyggeligt kvarter med et stort udvalg af barer og restauranter i gangafstand.  Heldigvis er der ikke andre logerende i vores rum, så vi kan sprede os i hver sin køjeseng…



Viewing all articles
Browse latest Browse all 5

Trending Articles